Nostalgi.        

 

Jeg er nu kommet i den alder hvor barndomsminderne er begyndt at fylde en del i min bevisthed. Søndag den 22. juli 2007 havde jeg den glæde at vi tog en tur til de steder hvor jeg har boet som barn. Det kom der er række billeder ud af som jeg vil knytte lidt tekst til og samtidig skrive om nogle af de barndomsminder jeg har.

 

Som jeg husker min mor fortalte det, blev jeg født ved kejsersnit på Rigshospitalet den 7 april 1951. Min mor havde haft en meget vanskelig graviditet og havde måtte ligge i sengen en stor del af tiden for, at holde på mig. Min mor havde professor Valdemar Madsen, som efter sigende var et usædvanligt elskeligt menneske, som læge under graviditeten. Dengang var et kejsersnit ikke ”bare” et kejsersnit som det regnes for i dag. Nej der stod Kejserinde over min mors seng og behandlingen var udsøgt.

 Mine forældre havde en moderne lejlighed (et værelse vist nok ) i Østervold gade, men ret hurtigt efter flyttede vi, til en to værelses lejlighed i samme ejendom – Rigensgade 27, 2 sal tv.

 

   Rigensgade 27      2 sal tv.

 

 

 Udsigten fra Rigensgade.

 

Hvad jeg ikke har nogen erindring om, er min barnedåb, men jeg ved da i hvilken kirke  jeg blev døbt ,Hanne Annet Melsted Bruhn i nemlig, Sankt. Pauls Kirke. Min mor ville have jeg skulle hedde Annet, men det var min far ikke enig i, da både min mormor og min farmor hed Johanne til fornavn fadt han det passende, at det blev Hanne.               

 Sankt Pauls Kirke                          

 

Da jeg er enebarn syntes mine forældre, at det var vigtigt at jeg kom i børnehave. Det havde jeg det selv meget svært med. Efter et mislykket forsøg med en børnehave, kom jeg lige over på den anden side af gaden i Dronning Caroline Amalies Børneasyl i ½ dags børnehave. Det gik så bedre. En af de stærkeste erindringer om denne tid var, at vi hver dag til frokost fik varm mad og nogle af retterne kan jeg stadig genkalde mig smagen af, for det var de samme ting der gik igen hver uge. Tirsdag sødgrød med saftevand, onsdag var det hvidkålssuppe, fredag fik vi kødboller i brun sovs og lørdag varm mælk med tvebakker (hadedag). Min barndomsveninde Annette Schønthal gik i samme børnehave og jeg husker, at den varme mælk med tvebakker kunne hun ikke få ned. Vi skulle spise op, så man fik blot lov til at sidde til man var færdig. I en periode var min mor ansat i køkkenet og hun forbarmede sig over Annette og fjernede den uspiselige ret. I er stor sal, var der langs væggene, skabe der indeholdt slå ud senge som vi skulle sove til middag i. Det kan jeg dog ikke have gjort da jeg kun gik der ½ dag. Når man forlod børnehaven fik alle en bibel. Dette var dronning Caroline Amalies ønske at alle skulle have denne gave. Jeg har den stadig.

 

             

 

Dronning Caroline Amalies Børnesyl

 

Skolegangen forgik i alle 10 år på Nyboder skole. En dejlig skole med gode og knapt så gode minder. I en periode var der en dreng der hver dag efter skole rendte efter mig for at slå mig. Det havde jeg det meget skidt med, så min mor måtte komme og hente mig. Det var den tids mobning. Kvarteret omkring Nyboder er der knyttet mange minder til. Mange af mine legekammerater boede i Nyboder så jeg har set en del af de forskellige måder Nyboder er inddelt på. Annette boede først i Delfingade og senere i Borgergade.  Vi kom meget i hinandens hjem og havde stor glæde af, at være veninder som vi har den dag i dag.

 

                               

 

 

 

 


 Annettes barndomshjem

På hjørnet af Borgergade og

Haregade 

 

I 1962 flyttede vi af forskellige årsager ( chikane fra en vicevært) til en helt nybygget lejlighed i Sølvgade 19 – Christiansgården hedder bygningen.

Der sket noget epokegørende for mig, idet jeg fik mit eget værelse. Tidligere boede vi jo som nævnt i to værelser og jeg sov i soveværelset sammen med min mor og far, hvilket var helt almindeligt den gang

 

 

 

 

 

    Sølvgade 19.Ikke noget kønt syn i dag, men super moderne i 1962.                                

                                           

 

 

     

 

 

 

 

 

 

 

Faktisk boede vi der kun i ca. ½ år. Min far fik nemlig en ny stilling hvor der hørte en embedsbolig til.

Vi flyttede så ned til den anden ende af Kongens have ( Gothersgade) i Belysningsvæsnet. Vi boede i en skøn og meget speciel lejlighed der var 164 m2 og 27 m lang. Den lå på 4 sal og med alle vinduer ud til Sjæleboderne. Vi var den eneste familien der boede i huset , ja faktisk i hele Vognmagergade.

 

Der var langt til mine kammerater og veninder. Derfor syntes min mor, at det var en god ide, at jeg blev spejder. Jeg blev meldt ind som KFUK spejder i 1. Division, 4 trop. Min divisionschef hed Lause (Helene Lauersen) og min tropsleder Birthe Nørregaard. Vi havde til lokaler i menigheds huset i Garnisions kirke. Mange minder og sjove oplevelser knytter sig til denne tid. Især husker jeg, at jeg var stolt når vi gik i parade og jeg spillede på tromme eller gik med fanen. Det var faktisk lærer fra Garden der underviste os i at spille.

 De kæmpe landslejre rundt omkring i Damnark var noget helt særligt. Husker også ,at vi en påske var i Norge med masser af sne og vi boede nærmest i en slags Villa Ville Kulla. 

Min far hjalp os med at bygge en kærre som vi skulle bruge til en "gå tur" til Helsingør. Vi måtte overnatte undervejs (heik) og vi fik lov til ,at sove i en lade der dengang tilhørte Nivågård. Den næste dag kom vi ikke så langt - kærren brød nemlig sammen, det enen hjul kunne ikke klare det tunge læs. En af pigernes ( Conny) forældre kom i bil og hentede den sammenbrudte vogn og vi måtte tage toget hjem. 

 

Barndommens somre blev i årene indtil 1963 tilbragt i Rødovre haveby der lå på Lisbjerg vej i Rødovre. Haverne blev sløjfet ,idet området skulle bruges til, at bygge plejehjemmet Broparken på.

Mine forældre havde haven da jeg blev født og til at begynde med lå der et gammelt hus på grunden. Der blev dog bygget et dejligt lille bjælkehus af en lokal tømre. I haven husker jeg rabarber, kirsebærtræ, blommetræ og cox oragne æbler. Pengene fra eksproprætionen, blev startkapitalen til et sommer hus i Strøby Egede. Først på Brinken 39 og senere på Nimgårdsvej 5.

 

 

                                                                              

 Nimgårdsvej 5 i Strøby Egede.

 

Huset forblev mine forældres til min fars død og sådan ser det ud i dag. Eneste forandring er den hvide maling og nye vinduer.